|
Skade
En husmår
angriber ikke mennesker, og den gnaver ikke i træværk eller
andet, men dens støjen på loftet generer mange, og mårerne kan
svine til med deres ekskrementer og med resterne af deres bytte,
der kan give en ubehagelig lugt.
Drejer det
sig om et hus med stråtag, kan måren rive huller for at komme
ind; men den alvorligste risiko ved at have mårer på loftet er
dog, at de kan kradse og rive i isoleringsmaterialerne.
Lukning af adgangsvej
Den
rimeligste løsning på længere sigt er naturligvis at forhindre,
at mårerne har adgang til huset. I nogle tilfælde drejer det sig
blot om at reparere en tagsten eller en vindskede, men i mange
tilfælde er det lettere sagt end gjort at få huset gjort
mårsikkert. Som en tommelfingerregel kan man sige, at hvor der
kan stoppes et hønseæg ind, kan en mår også komme igennem.
Husmåren er
en meget dygtig klatrer. Den finder ofte vej op til taget ad
espaliertræer, ved nedløbsrør eller eventuelt via læmure eller
større træer, som vokser tæt ved huset. Snavsede poteaftryk på
muren eller kradsemærker kan vise, hvilken rute den benytter. I
nogle tilfælde er det muligt at forhindre måren i at komme op på
loftet ved at skære de grene o.a. væk, som den plejer at bruge.
En tragt af
trådvæv (hønsetråd), som anbringes rundt om stammen, kan
forhindre måren i at klatre op. Tragtens brede ende skal vende
nedad og være mindst 60 cm i diameter. Underkanten skal være i
mindst 1,5 meters højde, og tragten skal være 60-90 cm dyb, så
måren ikke simpelthen springer over den. På læmure kan man
f.eks. lægge hønsetråden i bølger, som hindrer måren i at få
fodfæste. Bølgernes højde skal være 10-15 cm, og 3 bølger pr.
meter vil være rimeligt.
Man skal
selvfølgelig ikke lukke måren inde på loftet, men foretage den
endelige lukning på et tidspunkt, hvor den er ude, eller
fordrive den først.
Fordrivelse
Måren kan
ikke lide uro og støj, så i nogle tilfælde kan man jage den bort
fra loftet, simpelthen ved at forskrække og forstyrre den.
Størst
chance for resultat opnås ved på loftet at opsætte en eller
flere højttalere, som tilsluttes radio eller båndspiller i
beboelsen. Når måren er aktiv, tændes for fuld styrke i kort tid
ad gangen. Hvis man samtidig kan blinke med kraftigt lys på
loftet, øges virkningen.
Specielle
ultralyd-sendere, som af og til i annoncer anbefales til
formålet, er ikke effektive. De kan måske få en mår til at
flytte rundt på loftet, men vil ikke fordrive den.
En husmår
har en meget veludviklet lugtesans, og lægger man rigeligt med
naftalin eller paradiklorbenzen (kan købes f.eks. hos
materialisten) på loftet, kan det i nogle tilfælde få måren til
at flytte. Hjortetakolie kan også bruges. Man kan eventuelt
hælde olien på klude eller aviser og hænge dem op i snore over
de steder, hvor måren færdes. Det er selvfølgelig mest effektivt
at bruge både lys, lyd og lugtstoffer samtidig.
Fældefangst
Beslutter
man sig for at prøve at fange måren, er det lettest, hvis man
ikke først har forsøgt at fordrive den. Husmåren må jages fra
1/9 til 31/1, og den er altså fredet i den periode, hvor den kan
have unger. Måren må gerne bekæmpes i fredningstiden, når den
findes i eller ved bygninger, i en afstand af indtil 25 m fra
bebyggelse.
Placering
på selve loftet giver som regel dårligere resultat.
stiller den
Fælderne
skal efterses 2 gange daglig (morgen og aften), og fredede arter
(f.eks. pindsvin)
skal straks lukkes ud. Man kan vælge at slippe en fanget
mår løs. Det er forbudt at holde måren i fangenskab.
Rotter på loftet
Lyden fra
en rotte bliver ikke så sjældent forvekslet med støjen fra en
husmår. Hører man gnavelyde, er det uden tvivl rotter, som er på
spil. Kan man ikke finde ekskrementer eller andet, som afslører
dyrets art, kan man eventuelt drysse mel på et område og se
efter fodspor i det. Spor efter gnavertænder i gulerødder eller
i en skive margarine, som lægges ud på loftet, vil også kunne
vise, hvad det drejer sig om.
Hjælp i øvrigt
Kontakt
Elmegaard
Skadedyrservice 26 68 88 61 for
bekæmpelse og vejledning
Kilde: Statens
Skadedyrlaboratorium og Elmegaard Skadedyrservice. |